Privat

Erhverv

Åbent til kl. 18 i vores salgsafdeling

Vidste du, at du nu kan ringe til os helt frem til kl. 18, mandag til torsdag? Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til eller ønsker at købe en forsikring.

Tidlig juleferie

Mandag den 23. december lukker vi telefonerne kl. 12:00. Har du en skade, kan du anmelde den her på siden.
Anmeld skaden på Min Side
Par pakker bilen med kufferter, hvor rejseforsikring og kaskoforsikringen gælder ved bilferier.

Benzin, diesel eller strøm? Få en bilforsikring, der passer til netop din bil

Du skal være godt kørende, både til hverdag og langt hjemmefra. Her får du gode muligheder for selv at sammensætte din bilforsikring, og du kan nemt anmelde skaden online – så du er i gode hænder, hvis uheldet sker, og du får en skade. Du kan køre, så langt du vil, for vores bilforsikring har fri kilometer.

Kører du på strøm, har vi særlige dækninger til batteri, ladekabler og ladeboks.

  • Bilforsikring med fri kilometer
  • Lånebil ved kaskoskade
  • Særlige dækninger til elbil og plug-in
Beregn pris

Tilpas din forsikring efter dine behov

Dækning af udstyr op til 200.000 kr.

Bilens kaskoforsikring dækker eftermonteret og afmonteret udstyr for op til 50.000 kr. Tillægsforsikringen dækker op til samlet 200.000 kr.

Førerulykke

Dækker føreren, hvis der ikke er en anden ansvarlig skadevolder. Din bilforsikring dækker bl.a. ved tab af erhvervsevne, varige mén og tabt arbejdsfortjeneste.

Vejhjælp

Til dig, der ønsker hjælp til at komme videre. Du får vejhjælp uden selvrisiko via Falck i hele Europa 24 timer i døgnet.

Udvidet glas

Dækker udskiftning af bilens glas ved skade på fx forrude, spejle og lygter uden selvrisiko.

Parkeringsskade uden selvrisiko

Dækker, så du ikke skal betale selvrisiko, hvis din lovligt parkerede bil bliver skadet ved påkørsel.
Dækker parkeringsskader, med ukendt skadevolder, som kan repareres for højst 15.000 kr.

Vejhjælp PLUS

Du får samme dækning som med vejhjælp samt værkstedstjek og hjulskift to gange om året.

Vores bilforsikring kan dække:

Vælg kasko, delkasko eller kun ansvar

Kasko inkl. ansvar

Kasko er til dig, der ønsker dækning af flest mulige skader.

Det kan være dyrt, hvis uheldet er ude, men med en ansvar- og kaskoforsikring er din bil dækket ved langt de fleste typer af skader. Over 85 % af vores medlemmer har kasko, og kasko er generelt det mest almindelige tilvalg hos os.

Kasko er et tilvalg til den lovpligtige ansvarsforsikring og omfatter skader på bilen og alle skader under kørsel. Vi dækker alene stenslag på bilens forrude, skader som følge af sammenstød, påkørsel eller eneuheld.

Det er som oftest et krav, at du køber en kaskoforsikring, hvis du har lånt penge til din bil, eller den er leaset.

Dækker: 

  • Fx skader på din bil, der opstår ved påkørsel, skader på bilens glas, tyveri, hærværk og brand.
  • Skader på andre og deres ting
  • Redningshjælp ved uheld i udlandet ved motorstop og skader
  • Retshjælp

Mulige tilvalg:

  • Vejhjælp
  • Vejhjælp PLUS
  • Førerulykke
  • Dækning af glasskader uden selvrisiko
  • Dækning af parkeringsskader op til 15.000 kr. uden selvrisiko
  • Dækning af ekstra udstyr fra 50.000 kr. op til 200.000 kr.
Delkasko inkl. ansvar

Delkasko er til dig, der ønsker dækning ved totalskade, og hvis du mister din bil ved tyveri.

Delkasko er et tilvalg til den lovpligtige ansvarsforsikring dækker tab af bilen. Får du behov for redningshjælp i udlandet eller retshjælp, kan delkasko også dække.

Dækker:

  • Ved tyveri og totalskade
  • Redningshjælp ved uheld i udlandet ved motorstop og skader
  • Retshjælp

Mulige tilvalg:

  • Vejhjælp
  • Vejhjælp PLUS
  • Førerulykke
Den lovpligtige ansvarsforsikring

Ansvarsforsikringen er til dig, der kun ønsker at have den lovpligtige minimumsforsikring.

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil, når den er indregistreret. Ansvarsforsikringen dækker skader på dine passagerer og andre i trafikken, der kommer til skade, hvis du kører galt. Kører du ind i en cyklist, så kan ansvarsforsikringen dække skaderne på både cyklisten og cyklen, dog dækker den ikke skader på dig og din bil.

Dækker:

  • Skade på andre personer og deres ting
  • Fast pris, uanset hvor langt du kører
  • Retshjælp

Mulige tilvalg:

  • Vejhjælp
  • Vejhjælp PLUS
  • Førerulykke

Tilvalg

Vejhjælp

Til dig, der ønsker hjælp til at komme videre. Du får Vejhjælp uden selvrisiko via Falck i hele Europa 24 timer i døgnet.

Vejhjælp PLUS
Du får samme dækning som med Vejhjælp samt værkstedstjek og hjulskift to gange om året.
Førerulykke

Dækker føreren, hvis der ikke er en anden ansvarlig skadevolder. Forsikringen dækker bl.a. ved tab af erhvervsevne, varige mén og tabt arbejdsfortjeneste. 

Udvidet glasdækning
Dækker udskiftning af bilens glas ved skade på fx forrude, spejle og lygter uden selvrisiko. 
Dækning af ekstra udstyr fra 50.000 kr. op til 200.000 kr.
Kaskoforsikringen dækker eftermonteret og afmonteret udstyr for op til 50.000 kr. Tillægsforsikringen dækker op til samlet 200.000 kr. 
Dækning af parkeringsskader op til 15.000 kr. uden selvrisiko

Dækker, så du ikke skal betale selvrisiko, hvis din lovligt parkerede bil bliver skadet ved påkørsel.

Dækker parkeringsskader med ukendt skadevolder, som kan repareres for maks.15.000 kr.

Hvis du får en glasskade

Får du et stenslag i forruden, uden at ruden skal skiftes, betaler du ingen selvrisiko. Du kan få hurtig hjælp enten online eller via telefon hos en af vores samarbejdspartnere:

Ring og få et tilbud på din nye forsikring

Bliv ringet op og få et tilbud

Beregn selv prisen på din nye forsikring

Beregn pris

Kører du på strøm?

Vi er 2 x Bedst i test til at forsikre din elbil.
Læs mere

Du får 10 % rabat på dæk

Når du har din bilforsikring hos os, får du altid 10% rabat på køb af dæk hos Dækpartner.

Brug rabatkoden LB på Dækpartners hjemmeside.

Få din medlemsrabat

Har du allerede denne forsikring?

Hvis du vil tjekke eller ændre dine dækninger, kan du logge på Min Side og se dit forsikringsoverblik. Forsikringen her på siden kan være en anden version end den, du har. Og det kan betyde, at dækninger, der fremgår her på siden, ikke er i din forsikring. Eller at du har dækninger i din forsikring, som ikke fremgår her.
Log på Min Side

Find svar i FAQ

Hvordan dækker I glasskader?

Du skal have en kaskoforsikring, for at du kan få dækket glasskader og stenslag.

Du kan ringe til LBs Glasservice på 96 25 21 85 . Du kan også bestille tid til reparation direkte på hjemmesiden hos LBs Glasservice.

Skal din forrude udskiftes på grund af stenslag, bliver du opkrævet normal selvrisiko, medmindre du har valgt at supplere kaskoforsikringen med Udvidet glasdækning.

NB: Du skal ikke udfylde en skadeanmeldelse, hvis du kun har fået en glasskade på bilen. Er der andre skader på bilen end glasskaden, skal du anmelde skaden til os via Min Side.

Hvordan dækker Vejhjælp?

Tilvalgsdækningen Vejhjælp dækker, hvis du har været ude for et uheld, punktering eller driftstop i Danmark eller Europa og har brug for hjælp til at komme videre.

Hvis du har brug for vejhjælp, og har tilvalgt dækningen på din forsikring hos os, kan du kontakte Falck på tlf. 70 15 55 00. De har åbent 24 timer i døgnet.

Har du Vejhjælp i forvejen, kan du udvide med Vejhjælp PLUS, som også dækker:

  • Skift til sommer- og vinterhjul 2 gange årligt
  • Visuelt sikkerhedstjek af bilen 2 gange årligt

Bestilling af dækskifte og værkstedstjek under dækningen Vejhjælp PLUS booker du ved at logge på Min Side, vælge bilforsikring og klikke på knappen Bestil hjulskifte/værkstedstjek.

Kan jeg låne en bil, hvis jeg får en skade?

Får du repareret en kaskoskade, kan du på et af vores fordelsværksteder få stillet en lånebil inkl. 100 km. pr. dag til rådighed, hvis du vælger et af vores fordelsværksteder.

Du har som udgangspunkt frit værkstedsvalg, hvis der sker en skade på din bil. Når du anmelder din skade online via Min Side, kan du vælge et fordelsværksted i nærheden af dig.

Hvis du vælger et andet værksted end et fordelsværksted, kan vi ikke give dig den forøgede reklamationsret og lånebil.

Hvis du har kasko, kan du få en lejebil stillet til rådighed i op til 30 dage uden beregning, hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet. Den lejebil som kan stilles til rådighed, er en personbil i mellemklassen (fx VW Golf eller Renault Captur). Det kan ikke forventes, at lejebilen har samme antal sæder eller samme drivmiddel som den bil der er totalskadet eller stjålet. 

Stiger prisen på min forsikring, hvis jeg har mange skader?
Alle vores kaskoforsikringer (med undtagelse af kaskoforsikring på visse motorcykler) er fastprisordninger. Det betyder, at din pris ikke stiger, selv om du har haft en skade.
Hvad er fordelene ved de fordelsværksteder, I er tilknyttet?
  • Vælger du et af de værksteder, vi anbefaler, får du bl.a. stillet lånebil til rådighed i reparationstiden.
  • Du får 100 fri km pr. dag i låneperioden ekskl. brændstof. Kørsel herudover koster max 2 kr./km. Selvrisiko ved skade udgør max 5.000 kr. Frikøb af selvrisiko ved skade kan tilkøbes og udgør max 75 kr. pr. dag, dog højst 400 kr. for låneperioden. Ved skade på lånebilen vil selvrisiko eller selvrisikoforsikringen være for egen regning.
  • Taksatorringen kontrollerer alle værksteder, vi har en aftale med. Værkstedet har forpligtiget sig til at udføre reparationen efter bilfabrikkens forskrifter. Reklamationsretten på reparationen udvides med 1 år ud over de 2 år, som er lovpligtigt, dvs. 3 år i alt.
  • Taksatorringen har udvalgt vores værksteder primært på baggrund af deres kvalitet og kundeservice.
Vær dog opmærksom på, at ved totalskade eller glasskade stilles der ikke fri lånebil til rådighed.
Hvad koster en bilforsikring?

Bilforsikringen består altid af minimum den lovpligtige ansvarsforsikring. Køber du en helt ny eller nyere bil, kan det anbefales at udvide med en kaskoforsikring, hvis du vil have en mere omfattende dækning.

Derudover er der andre tilvalg på bilforsikringen. Vi har gjort det nemt for dig, at finde den eksakte pris på din bilforsikring med vores online beregner. Faktisk kan det gøres på et minut.

Hvad er min selvrisiko på min bilforsikring?

Selvrisiko er den del af regningen, du selv skal betale, hvis du kommer ud for en skade. 

Der er flere muligheder for valg af selvrisiko, som du kan undersøge ved at beregne pris her på siden. Er udgiften på skaden mindre end den selvrisiko, du har valgt, bliver du kun opkrævet for skadeudgiften.

Hvem er dækket af min bilforsikring?

Din ægtefælle/samlever må altid køre i din bil. Andre, fx dine børn eller venner, må gerne køre i din bil lejlighedsvist. Lejlighedsvist er, når der ikke er tale om et fast kørselsforhold.

For flere spørgsmål omkring udlån eller udleje af din bil, kan du spørge vores chatbot, der vil besvare dit spørgsmål.

Dækker kaskoforsikringen lejebil eller lånebil?

Når du anmelder en kaskoskade online under Min Side her på hjemmesiden, har du mulighed for selv at vælge fordelsværksted i skadeanmeldelsen. Hvis du ringer til os, kan vi også henvise til et fordelsværksted, som stiller en lånebil til rådighed i reparationsperioden.

Hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet, har du mulighed for at få en lejebil uden beregning via vores samarbejdspartner. Du skal selv betale selvrisiko ved skade på lejebilen. Hvis du vil høre mere om muligheden for lejebil, kan du ringe til os.

Er en modpart ansvarlig, og har du udgifter på lejebil, er der tale om et personligt krav (afsavnskrav), som du skal rette direkte over for modpartens forsikringsselskab. Du kan læse mere om afsavn på www.forsikringogpension.dk

Må jeg selv bestemme, hvilket værksted jeg vil bruge?

Ja – du kan som udgangspunkt selv bestemme. Men hvis du vælger et andet værksted end fordelsværkstederne, kan vi ikke give dig den forøgede reklamationsret og lånebil og sikre, at du får optimal service.

Valg af fordelsværksted
Når du anmelder en skade online via Min Side her på hjemmesiden, har du mulighed for selv at vælge fordelsværksted i skadeanmeldelsen.

Du kan først se listen over fordelsværksteder, når du anmelder din skade.

Hvis du ringer til os, kan vi også henvise til et fordelsværksted, som stiller en lånebil til rådighed i reparationsperioden.

Er sikkerheden i orden?

Læs vores gode råd til sikker kørsel hele året – og nedsæt risikoen for skader.
Få gode råd til sikker bil i trafikken

Vilkår for bilforsikring

Se oversigt over dækninger m.m.

Produktinformationsdokument (PID) Bil
Download pdf

Se nyeste vilkår til bilforsikring

Har du allerede vores bilforsikring, så log på Min Side for at se dine vilkår.
Download pdf

Se nyeste retshjælpsvilkår

Download pdf