Loyalitet skal belønnes, når det er muligt – for det er hjertet i et forsikringsfællesskab som vores. Derfor vurderer vores bestyrelse hvert år, om vi kan udbetale loyalitetsrabat året efter og hvor meget.
Hvem får loyalitetsrabat?
Du får loyalitetsrabat i 2025, hvis du har haft en indboforsikring hos os uafbrudt i mindst 3 år. Din ægtefælle/samlever får også rabat på sine forsikringer. Jeres samlede rabat skal være på minimum 75 kr. Du får loyalitetsrabat på alle dine forsikringer med få undtagelser*.
Hvor meget får jeg?
Din udbetaling afhænger af årets rabatsatser, hvor længe du har haft din indboforsikring, og hvor mange øvrige forsikringer du har.
*Entrepriseforsikring, forlænget rejseforsikring, Falck vejhjælpsdækning, erhvervsforsikringer og kollektive forsikringer.
Nej, det er de ikke. De kan ændre sig fra år til år. Vores bestyrelse beslutter én gang årligt, om der kan udbetales loyalitetsrabat det kommende år. Samtidig fastsætter de procentsatserne. Beslutningen afhænger af:
Udbetaling af loyalitetsrabat bliver besluttet på baggrund af en samlet vurdering af, hvordan det går i LB Forsikring. Både forsikringsdriften, afkastet fra vores investeringer, konkurrencesituationen og vores egenkapital indgår i den vurdering.
I disse år oplever vi og resten af forsikringsbranchen flere skader og dermed øgede udgifter til erstatninger. Det er årsagen til, at vi bliver nødt til at hæve prisen på nogle forsikringer (forsikringsdriften). Men vores investeringer har givet positivt afkast, og det er derfor, at vi kan udbetale loyalitetsrabat til dig og alle andre medlemmer sidst på året.