Privat

Erhverv

Juleferie

Vi holder julelukket fra mandag d. 23. dec. kl. 12 til og med 2. Juledag torsdag d. 26. dec. 2024. Har du en skade, kan du anmelde den her på siden.
Anmeld skaden på Min Side

Tegn på rotter

Rotter er gode til at undgå mennesker. Det er derfor svært at opdage, om de er kommet på besøg, men du kan komme langt ved at se, lytte og lugte dig frem – bl.a. er det godt at kunne kende rottens efterladenskaber fra musens, der, som billedet viser, er mindre.

Ubudne gæster?

Hører du ubehagelige lyde fra loftet? Er der pludselig gnavemærker på væggene? Ser du rod i haven eller bemærker fliser på terrassen, der er sunket? Dette kan være tegn på rotter i nærheden. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn, da rotter kan forårsage både sundhedsmæssige problemer og alvorlige skader på bygninger og installationer.

Rotter efterlader sig typiske spor, som varierer afhængigt af, hvilken art der er tale om. De to mest almindelige rottearter i danske hjem er sorte husrotter og brune rotter, og hver art efterlader sig forskellige spor og efterladenskaber.

Tegn på rotter i og omkring hjemmet

Rotter efterlader sig flere synlige spor, der kan indikere deres tilstedeværelse. Her er nogle af de mest almindelige tegn på rotter:

  1. Huller i jorden
    Rotter graver huller tæt på kloakdæksler, riste eller husets fundament. Hullet er rundt og har ikke løs jord omkring sig, som ved muldvarp. Det kan minde om et mosegrishul, men uden græsskader.

  2. Rotteekskrementer
    Rotternes ekskrementer er større end muselort og findes ofte i klynger. De er mørkebrune eller sorte og kan findes langs vægge, i skabe eller nær madvarer.

  3. Nedsunket flise eller asfalt
    Rotter skaber komplekse gange under jorden, hvilket kan få fliser eller asfalt til at synke. Hvis du ser synlige sænkninger, kan det være et tegn på rotteaktivitet under overfladen.

  4. Små huller i vægge, gulve eller paneler
    Gnavehuller fra rotter er normalt cirkelrunde og oftest ikke større end en mønt. De ses ofte i vægge, gulve eller paneler, hvor rotterne søger efter føde eller skjul.

  5. Ubehagelig lugt
    Rotter efterlader en skarp lugt, der minder om kloak eller svinestald. Hvis du bemærker denne lugt, især i skjulte områder, kan det være et tegn på rotteinfestation.

  6. Uforklarlig vand ved toilettet
    Vand på toilettet eller gulvet uden forklaring kan skyldes rotter, der kommer op gennem kloakken. De kan trænge ind via utætte rør eller brud i kloaksystemet.

  7. Lyde fra loft, vægge eller gulve
    Rotter laver skramlende og pibende lyde om natten. Hvis du hører hvin eller skrig fra loftet eller væggene, er det ofte et tegn på, at rotter er til stede.
Læs hvordan du holder rotter på afstand

Rotter, nej tak

Har du en hus- eller fritidshusforsikring hos os, kan du købe og få installeret en professionel rottespærre hos StopRotterne til kun 2.375 kr. 
StopRotterne er landsdækkende, og du får også en rabat på 15% på en serviceaftale, så din rottespærre kan blive set efter en gang om året. 

Husk at sige, at du har en hus- eller fritidshusforsikring hos os, hvis du vil bruge tilbuddet.

Kontakt StopRotterne her