Bliv sikker på nettet – og få hjælp, hvis uheldet er ude

Du har sikkert delt oplysninger om dig selv på nettet mange gange. Når du køber billetter, logger på e-boks, chatter med dine venner, åbner mails, sender billeder, køber forsikringer og meget mere. Alt dette skal du kunne gøre med ro i maven – og med omtanke. Derfor tilbyder vi fri adgang til Cyberhjælp, når du har vores indboforsikring. Her får du både gode råd til sikker adfærd på nettet og akut hjælp ved digitale krænkelser.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har eller har haft digitale krænkelser helt tæt inde på livet, kan du ringe til Cyberhjælps døgnåbne hotline på 7025 6012. Det er vores samarbejdspartner Tenerity, der tager telefonen*.

Du kan bl.a. få vejledning og hjælp, hvis du er blevet udsat for eller mistænker identitetstyveri, digitale krænkelser og anden cyberkriminalitet, fx svindel med din profil på sociale medier, eller hvis følsomt indhold er delt uden dit samtykke.

Kom godt videre
Kræver din sag digital oprydning eller dialog med websites, sociale medier eller kreditorer, kan du også få hjælp til det.

* Vi tilbyder Cyberhjælp i samarbejde med Tenerity. Ved opkald er det Teneritys persondatapolitik, der gælder.

5 råd til digital sikkerhed

Del ikke dine personlige oplysninger med hvem som helst. Særligt ikke CPR-nummer og betalingsoplysninger.
Dine kodeord skal mindst indeholde 12 tegn, store og små bogstaver, tal og tegn. Brug forskellige kodeord til dine tjenester.
Undgå webshops, hvor CPR-nummer og andre følsomme oplysninger bruges som identifikation.
Åbn aldrig links eller vedhæftninger, der virker mystiske. Heller ikke fra dine nærmeste eller Skat, bank osv.
Sørg for, at din mobil, tablet m.m. har de nyeste sikkerhedsopdateringer. Hold også dig selv opdateret.

Få flere gode råd her på siden.

Hvis du mister eller sælger din telefon

Tøm din mobil, computer osv., før du sælger dem. Mister du din mobil, så få spærret dit SIM-kort, så andre ikke kan få adgang til dine data. Anmeld til politiet og få en IMEI-spærring – og spørg gerne om hjælp.

Hvad er cyberkriminalitet?

Identitetstyveri
Cyberkriminelle misbruger dine oplysninger til at optage lån, hæve dine penge eller bruge dit navn eller profil til at chikanere dig eller andre.

Phishing og smishing
Cyberkriminelle sender falske mails (phishing) og sms’er (smishing) til dig for at franarre dig dine personlige oplysninger, fx dine MitID-oplysninger, ofte med troværdige firmaer som afsendere. Vær kritisk, hvis nogen beder om dine personlige oplysninger. Søg selv hjemmesiden frem og undgå falske links.

Online afpresning
Også kaldet ‘ransomware’, hvor cyberkriminelle installerer en virus, der krypterer dine filer og kræver penge for at åbne dem igen.

Misbrug af billeder
Når du deler billeder på sociale medier, kan du miste kontrollen over dem. Tænk over, hvem der får adgang til dine billeder, inden du deler – og hvem der kan finde på at videresende.

Kvinde foran computer med telefon i hånden, kigger på cyberhjælp, der er en del af hendes indboforsikring

Er du blevet udsat for ID-tyveri?

Spær dine bankkonti – ring til banken, gør det online eller i din bank-app.
Ring til Cyberhjælp på 7025 6012 og følg vejledningerne herfra.
Anmeld ID-tyveriet til politiet.
Kontakt din e-mailudbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto og skift dit kodeord med det samme.
Kontakt Folkeregisteret, så de kan registrere misbruget på dit CPR-nummer.
Send varer retur, du ikke har bestilt, og afvis regninger.
Se eksempler på standardbreve til firmaer mv., hvor din identitet er blevet misbrugt.

Tjek linket, før du klikker

Brug lidt tid på at sikre dig, at du klikker på et ‘ægte’ link fra en virksomhed eller udbyder, eller om det virker som snyd. Hold musen hen over linket for at se, hvor linket fører til og klik ikke, hvis du er i tvivl. Du er altid også velkommen til at ringe til Cyberhjælp og få hjælp.

Flere gode råd til digital sikkerhed

Gem ikke adgangskoder til sider, der indeholder følsomme personoplysninger, og log altid ud fra sider, hvor du er logget på, især på offentlige computere. Det er ikke nok at lukke vinduet ned.
Beskyt dit trådløse netværk med et stærkt kodeord.
Brug kun trådløse netværk med kodeordsbeskyttelse. Skal du bruge et åbent trådløst netværk, så undgå at sende følsomme data. Del evt. netværk via din mobil.
Brug en kameraskjuler på din computer, hvis du mistænker, at nogen kigger med.

Pas på dine data

Vær opmærksom på, hvordan du deler dit CPR-nummer, og del det aldrig på sociale medier eller fx på dit CV.
Brug en krypteret e-mail eller portalløsning, hvis du har brug for at sende dit CPR-nummer til fx bank, forsikringsselskab eller en myndighed, hvor I har aftalt, at det skal sendes til.
Du kan lave en kreditadvarsel på dit CPR-nummer. Det kan relevant, hvis du har mistet dit pas eller kørekort, eller du er bange for, at det bliver misbrugt. Læs om kreditadvarsel på borger.dk
Sørg for, at man ikke kan læse dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger på det papiraffald, du smider ud.

Vidste du at...

Når du er medlem hos os, er du en del af LB Foreningen, der bl.a. støtter kurser i digital sikkerhed i folkeskolen og bogen ’digitalt selvforsvar’, der er en guide til alle, der gerne vil have mere kontrol over deres data og digitale liv.

Download guiden her

Læs mere:

Mand sidder foran computeren, som indboforsikringen dækker.